OGP Skruen

Skruen er et af de blink du altid skal have i æsken

Alt hvad OGP laver er i god kvalitet.

Skruen er ikke en undtagelse.

Leder du efter det bedste blink til havørreder, så er skruen et af de blink du ikke kommer udenom.

Men især OGP Henry´s skruen i 10 gram kan også gøre underværker i put and take søen.

Skruen blink
Skruen i kobber - helt fantastisk i overskyet vejr
OGP skruen sølv
OGP skruen i sølv - et glimrende agn når solen er fremme
skruen
skruen i farven motoroil - en god joker at have i æsken
skruen blink
Skruen blinket i en hundestejle farve - denne brunlige farve er fantastisk når børsteormene sværmer

Skruen gennemløber til kystfiskeri

Skruen kan fange mere end havørreder.

Det langkastende blink med den livlige gang, kan overliste stort set alt med finner.

Hvis du vil overliste de langnæbede hornfisk, så er skruen i sølv et glimrende valg.

Dette er da blinket fisker godt i solskin, og hornfisk er typisk aktive i høj sol.

Vælg skruen i den rigtige farve

Med minimum 14 farver at vælge imellem, så er der altid en farve som passer til forholdene.

Vores yndlingsfarver kan ses længere oppe i artiklen, vi har valgt at inkludere netop disse udgaver, da de tilsammen kan dække de fleste fiskesituationer.

Grundlæggende kan vi godt lide at holde det forholdsvis simpelt, når det kommer til valget af endegrej til havørreder.

Overskyet vejr

I overskyet vejr går vi typisk med mørkere farver.

Kobber udgaven af skruen er et oplagt valg på de dage hvor der er drivende skyer.

Det er svært at forklare hvorfor kobber er så god en farve på blink – men det er det.

Det er lettere at forklare hvorfor den farve der hedder “stickelback” er god.

Den er god da blinket ligner en kutling, som er en fast del af havørredens menukort.

Derudover er farven særligt god fra medio marts til slutningen af april, alt imens der er børsteorm at finde.

Høj sol

Når solen står højt, så er skruen i sølv fantastisk.

Især på yderkysten er vi glade for denne farve.

Måske skyldtes det at fiskene herude er vant til at jage brislinger, sild og tobis.

Alle disse fødeemner kan imiteres med et blink i sølv.

Leder du efter et godt blink til fiskeri efter makrel og havbars, så er OGP skruen i 20 gram og sølv, et fantastisk valg.

Når vi har jagtet fisk på vestkysten, så er det næsten altid med et blink i ren sølv vi anvender.

Jager fiskene herude, så er deres bytte ofte til at imitere med denne farve.

Blink mappe

Opbevar dine OGP blink i en gennemløbs mappe, som let kan være i din vandtætte rygsæk, eller i din brystlomme.

Der findes sågar en skruen blink mappe, som passer helt perfekt til disse blink.

Mappen kan fås i størrelser som kan rumme henholdsvis 10 eller 15/20 gram.

Du kan dog også få andre mapper, som kan rumme mange forskellige slags gennemløbere.