Havørred

Hvad er en havørred

En havørred er den havvandrende version af ørreden.

Når ørreden som smolt vender snuden mod havet, så begynder den at skifte udseende, og bliver mere blank end dens fætre sø. og bækørreden.

Havørreden er det primære fokus for de fleste danske lystfiskere, da den optræder overalt på de danske kyster – fjorde såvel som åben kyst.

Havørred sæson
En blank dansk havørred - sådan ser en havørred ud, inden den indtager sin gydedragt

Fiskeri efter havørred

Ønsker du at fange havørreder, så er det vigtigt med en forståelse for, hvordan den lever.

Havørreden er en anadrom fisk, hvilket betyder at den svømmer fra saltvand tilbage til ferksvand, for at gyde.

Havørreden søger tilbage til hvor den selv er udklækket, og kan finde vej på enorm lang afstand. Det betyder dog ikke, at den altid vil være i nærheden af dens gydesteder.

Her fanger du havørreder

Havørred fiskeri kan deles op i to:

  • Fiskeri i saltvand
  • Fiskeri i ferksvand

Dette skyldes at fisken vandrer, og derfor lever begge steder.

Saltvand

Fiskeri i saltvand eller kystfiskeri, er en fiskeform som er enormt udpræget i Danmark. Faktisk så udpræget at det tiltrækker såkaldte lystfiskerturister.

Overalt i Danmark findes der gode fiskepladser til havørred. Havørreden opholder og opfører sig forskelligt, alt efter årstiden. 

Læs mere om vinterfiskeri efter havørreder - klik på billedet

Havørred fanget på flue
Havørred fanget på flue

Find en god kystplads

Kom godt i gang med at finde en fiskeplads nær dig på fishingindenmark.info

Her er mange af de bedste fiskepladser beskrevet.

Den gode kystplads er ofte den som har forholdende med sig. I det tidlige forår leder du primært efter en mørk bund og lavt vand, som hurtigt varmes op. Alt imens du leder efter dybere og mere strømmende vand når det bliver sommer.

Den bedste fiskeplads til havørred fiskeri er ofte en plads du kender indgående. Derfor kan det varmt anbefales at fiske de samme få pladser mange gange, for at få en fornemmelse for hvilke forhold, der gør netop denne plads til en havørred magnet.

Ovenstående værktøj/hjemmeside, hjælper dig også godt på vej.

Der findes fantastiske pladser i hele landet, det er ikke kun Fyn eller Mariager fjord som er gode steder – ofte er den bedste fiskeplads den du har for dig selv.

 

 

Sofafisker - med måde

Det kan være fristende at suse ud på en af de pladser, hvor man på facebook kan se, at der er blevet fanget fisk.

Men husk, at mange ikke velvilligt deler ud af deres hemmelige spots. Ser du et billede af en fisk, så er den eller flokken nok enten videre eller hjemtaget. Dette gælder især når man snakker om å fiskeri.

Noter i stedet hvilken type fiskeplads der er tale om. En havørred som hugger, er en havørred der indtager føde. Derfor er det vigtigt at notere sig på hvilken type pladser der er aktive fisk netop nu.

 

Kilometer i støvlerne

Hvis det skal være dig der skal have lov til at prale med den store havørred på diverse fora, så er det vigtigt at være et skridt foran.

Jo mere du er ved vandet, des større sandsynlighed er der for at det er dig der lander drømmefisken.

Vores opskrift på succes med havørrederne er:

  1. Du skal finde fisken – ikke omvendt
  2. Bevæg dig konstant – indtil du finder en stime
  3. Skift ofte plads – sker der ikke noget skal du videre
  4. Skift agn – ser du fiskene, men de tager ikke, så skal du skifte agn – gerne drastisk.

 

Havørred fra fjorden
En smuk havørred i fjordfarver

Havørreder i åen

Når sommeren kommer, og havørrederne trækker op i åen, så er det en helt ny form for fiskeri der skal dyrkes. Havørreden stopper med at indtage føde og bliver langt mere territorial. For at overliste en havørred i åen, skal du altså provokere den til hug.

Med spinner

Der findes mange forskellige agn og metoder til at overliste åens opgangsørreder. Den mest simple og ligetil, er fiskeri med en spinner. Spinnerens størrelse og vægt, afhænger af åen og forholdende.

Meget generelt, vil vores anbefaling være at have Mepps spinnere til lav vandstand og mindre åer. Kondomspinnere er dog fantastiske til fiskeri i de større åer og høj vandstand.

Klik på billederne herunder, for at læse vores fulde guides til fiskeri med de to slags spinnere.

Havørred fra åen
Havørred fanget på en Mepps spinner
Kondomspinnere
Kondomspinnere

Med flue

At fange en å havørred på flue, er noget af det fedeste der findes.

Hvad end det er det visuelle skumbillefiskeri, natfiskeriet med bulefluer eller en dybt fisket francis flue.

Til langt det meste af vores fiskeri i åen, anvender vi flydeliner med en kort klump. Det skyldes at fluerne ofte er store eller tunge, og skal kunne kastes ret nemt.

Vi har skrevet en del om valget af flueliner her.

 

Hvad tid på dagen er det bedst at fange havørred?

Lige før og efter en sol op- og nedgang, er typisk et fantastisk tidspunkt at fange en havørred på. Fiskene er ikke så sky og på kysten er fødeemnerne nu til at fange. I åen rykker fiskene på sig i disse timer, og kan derfor lettere lokkes til hug, da de vil forsvare deres nye standplads.

Af de samme årsager, kan natfiskeriet også være utroligt givende.

I de kolde måneder er situationen dog en helt anden. Hele foråret kan døgnets varmeste timer også være de mest givende. Dette er fordi at fødeemner som børsteorm, begynder at være på det lave vand.

Så længe der ikke er meget føde og vandet er koldt, vil solens stråler have langt mere magt på det lave vand og dermed også på havørredernes kropstemperatur og ædelyst.

Inspiration til fiskeri efter havørreder

Herunder linker vi til et par af vores grejguides, som omhandler grej, tips og tricks.

Søger du andre eksperters råd, så kan vi anbefale at se havørredens hemmeligheder.

 

Pink kystflue
Læs mere om vinterfiskeri efter havørreder
Savage gear line thru sandeel
Vores valg: de bedste havørredblink
Mclean net i orange
Se de fede Mclean net

Er det svært at fange havørred?

Slet ikke. Havørrederne kan være tricky i visse forhold, men det er typisk ikke en svær fisk at fange.

Kan man fange havørred om natten?

Ja, det kan man. Om sommeren er det mange lystfiskeres foretrukne tidspunkt at fange dem på, da de typisk er mindre sky, når der er lavt eller ingen lys.

Hvornår er det sæson for havørred?

Det er altid sæson for havørred. Forår og efterår er fantatiske perioder for kystfiskeren. Om sommeren dyrkes det spændende å-fiskeri efter havørred. Vinteren byder på en spændende jagt på en stor blank overspringer.