Ising

Kendetegn og levesteder for ising

Isingen er en mindre fladfisk med en karakteristisk bue på sidelinjen over brystfinnen. Oversiden føles ru, og den mangler rødspættens benknuder bag øjnene. Den søger bunddyr og findes blandt andet på sand, grus og blandet bund. Den er mindre knyttet til de mest brakke fjordområder end skrubben.

Sådan planlægger du fiskeri efter ising

Et let tilpasset bundforfang med små agn er et godt sted at begynde. Fra båd skal loddet give kontakt med bunden, mens strøm og drift stadig er under kontrol. Fra land kan du undersøge flere dybder ved at skifte kastelængde. Vent ikke passivt hele turen, hvis der aldrig er kontakt; ændr agnens placering og hold den frisk.

Tilpas fiskeriet til det, du ser

Små gentagne træk i stangspidsen bør føre til en rolig kontrol af agnen. En overstor krog eller lang agn kan gøre små fisk svære at registrere. Hvis opsætningen driver ind i tang eller sten, så flyt eller brug et andet lod. Artsbestem fladfiskene én ad gangen, da en fangst kan indeholde flere arter med forskellige regler.

Hensyn, håndtering og aktuelle regler

Undgå at lade små fladfisk tørre på land under sortering. Mål først, og hold kun lovlig fangst, som du vil anvende. Husk at et mindstemål for én fladfisk ikke nødvendigvis gælder for en anden. Brug den officielle regeloversigt for det farvand, du fisker i.

Brug din viden ved vandet

Gør turens mål konkret: vælg ét tilgængeligt fiskevand, én lovlig metode og et begrænset antal grejvalg. Skriv dine observationer ned undervejs, også hvis du ikke fanger noget. Det bliver lettere at lære af turen, når du kan skelne mellem forhold, du faktisk så, og forklaringer, du blot overvejer. Et enkelt hug er et spor, ikke en generel regel for alle fisk i arten.

Læs videre om beslægtede emner

Sammenlign med rødspætte, skrubbe, slethvar. Du kan også læse vores guide til artsbestemmelse og komme godt i gang med lystfiskeri.